Kort fortalt – om PBSP (Pesso-terapi)

PBSP (PessoBoydenSystemPsykomotor) er en kropsorienteret og interaktiv terapi, der bygger på en ubetinget tillid til, at det enkelte menneske inderst inde ved, hvad det har brug for. Derfor vil det også lige fra begyndelsen intuitivt søge efter at få dækket de 5 grundbehov, som vi, ifølge Albert Pesso, har fælles som mennesker: plads, næring, støtte, beskyttelse, grænser.

Ved en almindelig graviditet er livmoderen det ideelle rum, hvor alle disse behov bliver mødt på passende vis. Eller forestil dig en mor eller far, der sidder med barnet tæt omsluttet i sine arme. Det er bare lykken. Vi fødes alle ind i et netværk af primære omsorgspersoner, der skal hjælpe os med at få disse behov opfyldt. Først fysisk, dernæst på det mentale plan, så vi følelsesmæssigt oplever os velkomne og nærede inden for trygge rammer, for endelig til sidst at kunne tage vare på os selv.

Ingen af os undgår svigt og mangler i denne proces. Der opstår let et modsætningsforhold imellem vores genetiske fornemmelse for, hvad der skal til for at få livet til at lykkes, og så vores biografiske erindring om, hvad vi faktisk fik eller måske netop ikke fik.

Så hver gang, der sker noget, som kan minde om gamle svigt, mangler eller grænseoverskridelser, så vil det erindringskort, der ligner mest, straks blive aktiveret i hjernens database. Vi reagerer automatisk, som vi gjorde engang, for at overleve og for at beskytte os mod den ubærlige smerte. Dag og nat læser vi nemlig verden igennem vores egen histories briller. Som stifteren Albert Pesso siger: ”nuet er et erindret nu”. Og vi aktiverer automatisk den gamle overlevelses-strategi, selvom vi er et helt andet sted i livet. Det er dette automatiske reaktionsmønster, PBSP kan hjælpe med at bryde. Det gamle negative selvbillede bliver afgiftet, så der bliver plads til et nyt og langt mere frugtbart.

Undervejs i processen bliver de svære følelser bevidnet, men samtidig bliver der hentet en passende støtte ind, så man ikke påny skal sidde alene tilbage i de gamle traumer. Det giver ingen mening. Nej, det handler om at få kontakt til længslen bag smerten og på det grundlag at bygge et nyt helende erindringsbillede op. Det sker ved hjælp af interaktive symboler (som sten og puder) eller levende og idéelle rollefigurer. Det kan f.eks. være den idéelle mor-figur, jeg engang valgte og instruerede i at sige: ”Christian, havde jeg været der som din ideelle mor, dengang du var 4 år gammel, så ville jeg sige: ”Jeg ser dig og jeg vil aldrig forlade dig!”

Det er dybt bevægende endelig at blive mødt på passende vis med den omsorg, som var umulig at få dengang (p.g.a. sygdom). Og hjernen er ligeglad med, at det nye erindringsbillede er ren fiktion, hvis bare det er autentisk på følelsesplanet. For ”brain goes for pleasure,” og hjernen vil altid orientere sig mod det billede, som har det bedste livsperspektiv. Hjernen bliver så at sige omprogrammeret. De gamle erindringsbilleder i databasen bliver modificerede og nogle nye bliver lagt ind.

Det gamle landkort med de samme nedtrådte stier er blevet erstattet af et nyt og langt mere håbefuldt. De gamle stier findes ganske vist stadig, for pessoterapien laver aldrig fortiden om. Men den modificerer erindringerne og bryder mønstrene, så det bliver muligt – med et nyt og helet selvbillede – at gå nye veje, som fører til glæde, kontakt og nærvær. Og den dybe lettelse er virkelig til at få øje på. For PBSP- terapien kritiserer ikke forældre og andre historiske nøglepersoner eller laver fortiden om. Den laver fremtiden om. En fremtid, hvor man ikke skal til at være et nyt menneske, men endelig kan blive og være sig selv.

Jeg kender ikke nogen terapiform, der er så helende bagud, samtidig med at det nye selvbillede forankres i nuet og retter sig håbefuldt mod fremtiden.

Det hele begyndte med at lederne af Emmerson Danseteater i New York, Al Pesso og Diane Boyden-Pesso i 1961 stiftede denne terapiform på baggrund af deres iagttagelser af, hvordan man i dansernes kropssprog kunne aflæse og afkode de bagvedliggende følelser og hjernens automatiske reaktion. Læs mere på deres spændende hjemmeside www.PBSP.com.

Christian Højlund